Jan van Riebeeck

Jan van Riebeeck
Personlig information
Født	21. april 1619 Culemborg, Holland
Død	18. januar 1677 (57 år) Batavia, Hollandsk Ostindien
Gravsted	Jakarta
Nationalitet	Nederlandsk
Far	Anthony van Riebeeck
Mor	Elisabeth Govertsdr.
Ægtefælle	Maria van Riebeeck (1649-1664)
Børn	Antonia van Riebeeck, Abraham van Riebeeck, Joan van Riebeeck
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Opdagelsesrejsende, politiker
Arbejdsgiver	Forenede Østindiske kompagni
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Johan Jan Anthoniszoon van Riebeeck (født 21. april 1619 i Culemborg, Gelderland, Nederlandene, død 18. januar 1677 i Batavia, Indonesien) var en nederlandsk skibslæge og senere købmand, som på opgave fra Det nederlandske Ostindiske kompagni (VOC) grundlagde den første europæiske koloni i det sydlige Afrika. Handels- og forsyningsposten, som blev stiftet ved foden af Taffelbjerget på Kap Det Gode Håb voksede efterhånden til Kapkolonien og er i egenskab af dette en af de vigtigste forudsætninger for statsdannelsen Sydafrika.

Jan var ældste søn af Anthony Janszoon van Riebeeck (1589–1639) og Elisabeth (Lysbeth) Govertsdochter van Gaesbeecks (1599–1629). Da han var tre år gammel, flyttede familien til Schiedam i Zuid-Holland, hvor hans fader arbejdede som skibskirurg, et hverv som Jan van Riebeeck selv kom til at udøve. Ti år gammel mistede han moderen og flyttede da til bedsteforældrene i Culemborg.

Efter tre års studier hos en læge i Amsterdam blev han i 1639 ansat af det delftske kammer i VOC som assistent skibslæge (nederlandsk: onderchirurgijn), og rejste i april samme år med skibet "Hof van Holland" fra Goeree i Nederlandene til Nederlandsk Ostindien. Undervejs havarerede skibet ved Sierra Leone på den afrikanske vestkyst, og først et halvt år senere blev de overlevende hentet af VOC-skibet "Sutphen". Han ankom til Batavia i juli 1640, og frem til 1648 var han i VOC's tjeneste i Batavia i det senere Indonesien, Deshima i Japan, Tonkin i Vietnam og på Formosa.

Jan van Riebeeck gik efterhånden over til at arbejde som sekretær og rejste i 1642 til Atjeh, hvor en delegation besøgte den nye hersker. I 1643 blev han forfremmet til underkøbmand, en stilling som førte ham til Deshima i Japan, Formosa og Tonkin i Vietnam. Han blev stationeret i Tonkin, hvor han i 1646 avancerede til købmand og næstkommanderende (secunde) i de Brede Raad. Året efter rejste han tilbage til Batavia via Deshima. I Batavia blev han tiltalt for at have drevet privat handel i Tonkin og dømt til en bod på ƒ 132,- floriner svarende ni ugers løn. Desuden blev han frataget alle muligheder for at vende tilbage til Tonkin. Efter denne dom rejste han tilbage til Nederlandene, hvor han i 1648 slog sig ned som købmand. Han appellerede til de Heeren XVII, men selv om han forklarede sig, blev boden ikke ophævet.

Den 28. marts 1649 giftede han sig i Schiedam med datteren til den wallonske prædikant i Rotterdam, Maria de la Quellerie, og de slog sig ned i Egelantiersgracht 98 i Amsterdam. Huset blev beskrevet som "det som har en samaritan i gavlen" (nederlandsk: de Samaritaen in de gevel staet). Ikke længe efter rejste han til Svalbard for at besøge trankogerier og til de vestindiske øer. I alt fik de ni børn, to sønner i Nederlandene, to sønner og tre døtre i Sydafrika og en søn og en datter i Batavia. Deres første søn, Anthonij, fødtes 13. marts 1650 og døde 9. september 1651 – ikke længe efter at de havde fået deres anden søn, Lambertus.

Af van Riebeeck og hans kone findes det flere portrætter, de i Rijksmuseum i Amsterdam blev malet af Dirck Craey i 1650, mens de i Cape Town og Batavia er udaterede og udførte af ukendte kunstnere.